søndag den 15. december 2013

På forkant med julen.

For en gang skyld synes jeg at jeg er godt med. Her er pyntet. Der er bagt småkager. Kogt sylte og rødkål. Alle julegaver er købt.

Der er lavet julegaver med dagplejebørnene. Vores bud på "De fire årstider"


Der er malet glas, som er fyldt med de pebernødder vi har bagt sammen med en kollega, en tradition vi har holdt ved i mange år nu. Når vi er færdige med at bage får vi risengrød.
"Monterings Åge" er kommet men han er lidt sløv. Skal se om ikke jeg kan få syet to tørklæder sammen inden jul.

 
Der skal lige strikkes et par småting inden jul. Julestrikket skal vist være denne som jeg købte af Louise på Fanø. På min er den karryfarvede stribe skiftet ud med en brændt orange. Lige fem arbejdsdage så er der to ugers juleferie. Det bliver skønt. Nu lidt kaffe og strikketøj. God tredje søndag i advent.

2 kommentarer:

  1. Du har godt nok fået udrettet noget, det er dejligt at være i god tid. God jul og god ferie.

    SvarSlet
  2. Spændende bluse iøvrigt, den glæder jeg mig til at se.

    SvarSlet